Progressing Ballet Technique (PBT)
::
Tak for et spændende medlemsmøde d. 26 februar 2022 i Dansekapellet, København med introduktion til PBT v. Mira Lightwood. Mira var en af de første certificerede PBT-undervisere i Danmark og har siden 2018 arbejdet med øvelserne både gennem danseundervisning og i sin fysioterapiklinik.
Med PBT-workshoppen blev DSDK medlemmer introduceret til brugen af PBT-øvelser i undervisnings- eller trænings teknik der oprindeligt blev udviklet til balletdansere, men som i dag også bruges af moderne dansere, gymnaster, kunstskøjteløbere med flere.
”PBT er en fantastiske træningsform for dansere, fordi vi arbejder med de stabiliserende muskler med fokus på korrekt tekniske udførelse,
f.eks. i forhold til turn out! Når du ligger på bolden kan du ikke ”snyde”, når du laver turn out vil det komme 100% fra dine hofter og de muskler som anatomiske laver turn out, ikke noget med tvist i knæ og ankler! Derudover er øvelserne direkte overførbare til b.la ballet, moderne og jazz, således vi ikke blot styrker musklerne, men også styrke vores danseteknik – Jeg har set hvorledes dansere virkelig har udviklet sig når de arbejder med PBT, både som skadesforbyggende, præstationsoptimerende og som redskab når en danser ikke kan være 100% med efter en skade, men med PBT kan deltage aktivt og lave stor set
samme øvelser som danserne på gulvet”
– Citat Mira Ligthwood.
PBT blev grundlagt af australske Marie Walton-Mahon og bruges i dag af dansere i hele verden.
PBT’s grundelæggende fokus ligger på at opbygge danserens tekniske kunnen gennem træning af muskelhukommelse, core-stabilitet, hensigtsmæssig vejrtrækning, vægt-placement og alignment. Der lægges vægt på at bevægelser sker uden forcering og at der arbejdes ud fra den enkelte dansers anatomi og fsiologi. Samtidig er der fokus på mentale aspekter såsom visualisering. Øvelserne kan tilrettelægges ud fra et ønske om forbedring af bestemte tekniske elementer f. eks. developpé eller spring, men bruges også som skadesforebyggelse og rehabilitering.

Dansekapellet 26.02.2022 
Dansekapellet 26.02.2022
